Ny mulighed for håndtering af elektrisk og elektronisk affald kommer til Norge

Recipo meddeler, at Norge fra den 1. januar 2019 er føjet til listen med nordiske lande, hvor efterspørgslen efter effektive, miljøansvarlige og omkostningseffektive løsninger for genanvendelse og genindvinding af WEEE er stigende.

Som en økonomisk forening, der tilbyder et kollektivt system for indsamling og genvinding af elektrisk udstyr og batterier, har Recipo fokus på kvalitet og effektivitet i håndteringen af elektronisk og elektrisk udstyr, og arbejder hen mod en cirkulær økonomi for alle indsamlede produkter. Recipo arbejder med at sikre, at de højest mulige standarder bliver opfyldt, fra produktet er udtjent til nye råmaterialer.

»Vil glæder os over, at vores strategi om at etablere vores logistik- og genanvendelsesmodeller har båret frugt, og at vi nu kan introducere en moderne tilgang til Norges cirkulære økonomi for WEEE« – Josef Tapper, CEO i Recipo

»Elkjøp (Elgiganten i Danmark) er den største importør af elektrisk og elektronisk udstyr i Norden. Derfor skal vi være i front, når det handler om affaldshåndtering. Med vores kendskab til de serviceydelser, som Recipo tilbyder i Sverige og Danmark, glæder det os, at Recipo nu går ind på det norske marked. Vi mener, at det giver miljømæssige fordele på nordisk plan inden for genanvendelse af WEEE«. – Vebjørn Eilertsen, miljødirektør, Elkjøp Nordic.

Recipo startede i Sverige i 2007, da flere producenter og organisationer ønskede en mere moderne tilgang til cirkulær økonomi og håndtering af producenternes ansvar. Recipo har nu aktiviteter i de nordiske lande og har hurtigt fået et omdømme som en pålidelig og moderne organisation, der er yderst konkorrencedygtig på de markeder, hvor virksomheden har aktiviteter. Med sit store netværk af leverandører kan Recipo udvide sine tilbud til alle virksomheder i Norge, der tager producentansvar for WEEE.