Om os

Vi er stolte af at kunne kalde os Nordens miljømæssigt bedste alternativ, når det gælder producentansvar for elektronik og batterier. Med udgangspunkt i vores kontorer i Sverige, Danmark og Norge tilbyder vi smidige og omkostningseffektive løsninger, så du nemt kan bidrage til udviklingen af et bæredygtigt og cirkulært samfund.
bedste-alternativ-producentansvar -recipo

Recipo blev grundlagt i 2007 på initiativ af vores medlemmer, som ønskede at skabe et konkurrencedygtigt alternativ på markedet med det formål at strømline processen med producentansvar for elektronik og batterier. I dag drives vi frem af vores ønske om at leve op til det ansvar, vi selv har påtaget os.

Vores mission er fortsat at øge andelen af genbrugselektronik og gøre den så effektiv som muligt, hvad angår både miljø og omkostninger. Det arbejde bringer os tættere på vores vision om et bæredygtigt samfund, hvor elektronikprodukter aldrig må blive til affald, men i stedet genbruges for at blive til nye produkter.

Vores medlemmer har givet os mandat til at arbejde innovativt på at udvikle nye effektive miljøløsninger til indsamling og genbrug af elektronik og batterier.

I årenes løb har vi gennem et tæt samarbejde med vores kunder og leverandører udviklet processer og investeret i at øge genbrugen af det elektronikaffald, vi håndterer. Da vi råder over en bred og stærk ekspertise på vores kontorer i Sverige, Norge og Danmark, er vi stolte af at kunne kalde os det førende alternativ på det nordiske marked. Vores innovative løsninger betyder, at vi kan fortsætte med at udvide vores fokus på miljøeffektivitet, samtidig med at vi opretholder fordelagtige priser for vores kunder.

Vores mandat

Cirkulær økonomi er klart den bedste løsning for både elektronikindustrien og klimaet, da det reducerer materialeomkostningerne og begrænser behovet for at udvinde nye råmaterialer. Dette er grundlaget for det mandat, som vores medlemmer og kunder har givet os, nemlig at arbejde på at reducere klimapåvirkningen fra elektronikprodukter og batterier ved at fremskynde overgangen til cirkulær økonomi.

Vi kommer stadig tættere på realiseringen af vores vision, og andelen af genanvendt elektronikaffald stiger konstant.

Vores strategi er at forene producenter, offentlige myndigheder, indsamlingssystemer og akademikere i at udvikle nye løsninger sammen for dermed at bidrage til mere genbrug, øget indsamling og mere effektive genanvendelsesprocesser.

Recipo Material

Recipo er det eneste elektronikindsamlingssystem i verden, der driver sit eget plastgenvindingsanlæg: Recipo Material. Med Recipo Material har Recipo fuld kontrol over, hvordan det indsamlede plastmateriale i elektronikaffaldet bliver håndteret og omdannes til ny plast, der kan anvendes i nye elektronikprodukter.

Genbrug af elektronikprodukter uden adgang til et plastgenvindingsanlæg resulterer ofte i, at den store mængde plast, som indgår i elektronikprodukterne, forvaltes på en måde, der ikke hjælper miljøet. Recipo Material hjælper med at sikre, at vi kan udfordre de gældende standarder og udvikle vores processer for at lette byrden på klimaet og reducere omkostningerne for vores kunder.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at besøge recipo.com/material

Recipo Material

Den innovative udfordrer

Vi har god grund til at kalde os selv for innovativ udfordrer. Ved at tilbyde konkurrencedygtige og innovative alternativer er vi vokset til at blive en førende aktør på det nordiske marked inden for producentansvar for elektronik og batterier.

Dette er gjort muligt takket være vores udvikling af innovative løsninger som f.eks. genbrug af plast til elektronikprodukter, sikre indsamlingsbokse til følsomme hukommelsesmedier, og softwareprogrammer til materialesporing.

 


Secure Collect

sikker-samlebeholder-elektronikkSecure Collect er en sikker beholder til indsamling af elektronikprodukter, der indeholder følsomme oplysninger og/eller private data, såsom mobiltelefoner, bærbare computere og tablets. Genanvendelse af sådanne produkter indebær en vis risiko for misbrug af de lagrede oplysninger, og er derfor en kilde til bekymring hos forbrugerne.

Secure Collect har en kompakt størrelse, der nemt passer ind i en butik eller på et lager. Den er således let tilgængelig for forbrugere, der gerne vil aflevere deres gamle elektronikprodukter til genbrug uden at skulle bekymre sig om risikoen for, at de oplysninger, som produkterne indeholder, falder i de forkerte hænder. Beholderen er låst og kan kun åbnes af det genbrugscenter, den leveres til. Alle data destrueres herefter, og materialet genanvendes. Du kan finde nærmere oplysninger om Secure Collect her

→ Du kan finde nærmere oplysninger om Secure Collect her

 

 


Green Track

Green Track er et smart bookingsystem til afhentning og transport af elektronik- og batteriaffald. Vi har udviklet Green Track for at kunne spore afhentning og levering af elektronikaffald fra indsamlingssteder til håndteringscentraler og genbrugscentre. Ved at spore og kontrollere transporten af det elektronikaffald, som Recipo håndterer på vegne af vores kunder, kan vi bedre sikre, at affaldet håndteres korrekt og sikkert for mennesker og miljø.